Jeg føler, at jeg har stor opbakning fra klinikken, og det er guld værd

Af Mette

De var der jo, da jeg ikke kunne få luft

Brug knapperne til at forstørre teksten i artiklen

I et dejligt hus i Hørby bor Mette på 77 år med sin mand Finn. Huset har de over-taget efter Mettes svigerforældre, der brugte det som sommerhus. Nu er huset renoveret, og danner rammen for en aktiv pensionisttilværelse.

Mette er oprindeligt fra Randbøl ved Vejle, og parret har boet mange år i Hørsholm nord for København, indtil de for nogle år siden besluttede sig for at flytte ud midt i naturen.

Med en baggrund som 3-sproglig korrespondent har Mette arbejdet bl.a. arbejdet som sekretær på Flydedokken i Århus, i et IT-firma og i et medicinalfirma.

I forbindelse med en voldsom trafikulykke fik Mette i 2008 konstateret KOL, og hun holdt i den forbindelse op med at ryge.

Mette har været tilknyttet PreCareKlinikken fra den startede i 2018. Hun deltog i den første generalforsamling i Lunge-foreningens lokalafdeling, hvor en fore-dragsholder fortalte om PreCareKlinikken tilbud til borgere med KOL. Foredrags-holderen sagde til Mette: ”Meld dig, jo flere der melder sig jo bedre”. "Og det har jeg bestemt været glad for, at jeg gjorde”, fortæller Mette.

Og hun fortsætter: ”Særligt den gang jeg midt i madlavningen pludselig ikke kunne få luft. Jeg havde svært ved at få kontakt til Finn og forklare, hvad der var galt. Det lykkedes mig at ringe til PreCareKlinikken, som forstod, at jeg havde brug for hjælp. Sygeplejersken sendte en ambulance, og jeg blev indlagt på Holbæk Sygehus med mistanke om en blodprop. Undersøgelser viste, at mit hjerte pumpede med stærkt nedsat kapacitet. Det er heldigvis blevet normaliseret igen”.

Der var en periode, hvor Mette ikke helt fik lavet de daglige målinger, men så ringede sygeplejersken fra PreCareKlinikken og talte med Mette, som nu har en daglig rutine, hvor hun måler sig hver dag. Det vil sige næsten hver dag. For når Mette og Finn er i Kenya for at besøge deres barnebarn Hunter på 4 år, så bliver måleudstyret hjemme. I år var parret i Kenya hele februar måned, og de har planlagt, at de også fremover skal derned en måned om året.

Udover at passe hus og have går Mette til varmt vands svømning og træning. Hun synger i kor og skriver breve. ”Jeg elsker at skrive”, som hun siger.

”Det giver mig en enorm tryghed at vide, at jeg kan komme i kontakt med nogle dygtige sygeplejersker, der altid er positive og opmærksomme, og som lytter til det jeg fortæller”, fortæller Mette, der slutter af med at sige, at det også er trygt for Finn, at der er nogen at ringe til, hvis Mette har brug for det.